fotos: Satchel Cronk
Dodge, dip, dive, duck og dodge!
dette er ikke dodgeball, dette er mountainbiking. Men de samme regler gælder. Okay, måske dykke er en strækning, men det sker — bare ikke med vilje. De andre? Vigtige ting. Hvis du ikke har dem, der mestrer, kan du løbe ind i trægrene og sprænge i firkantede klipper, intet dæk kunne rulle over un-klemt. Hvad får jeg her? Pedal. Det er rigtigt. Pedal. Et godt par pedaler gør hele forskellen, når dypning, dykning, ducking og dodging. Kona er en god pedal.
for omkring et årti siden kom Kona ud med de oprindelige Vader. De var vildt skiftende … på det tidspunkt. Men efter dagens standarder er de store, tunge metalstykker, der får dig til at græde deres navn, hvis din fod glider. De nye kunne ikke være mere forskellige. De er slanke, tynde, lette og plastiske. En glidende fod vil dog stadig føre til boo hoos.
den va va II slutter sig til det hurtigt voksende marked af sammensatte pedaler. Det glasfiberforstærkede nylonmateriale er hårdt, holdbart, let og mest tiltalende — billigt. Et godt par pedaler behøver ikke længere at koste mere end $100. Clocking ind på en sparsommelig $50, har de syv ben pr. Spindlen og lejerne kan serviceres helt hjemmefra, og platformen er 12 centimeter lang med 11 centimeter bred på sit bredeste punkt. Og de er tynde. Tretten millimeter tynd.
to ting slog mig om disse pedaler, da jeg først trak dem ud af deres kasse. En: de er store. To: linjen af stifter, der skørt pedalens kant, strækker sig ikke til midten. Jeg vidste, at store pedaler tilbyder gobs af greb (jeg har kørt pedalerne Innovation Catalyst Pedals i nogen tid), men jeg vidste også, at andre pedaler, jeg havde kørt uden mid-platform pins, var glatte. Hvilken vej ville disse gå?
jeg spundet dem på min cykel. Annddd afstanden var slukket på en pedal. Uden en pedalskive gned lejeskallen min krumtaparm. Strike one. Tre strejker, og du er ude. Spoiler alert: væven fik ikke flere strejker, medmindre du tæller pedalstrejker. Og jeg antager, at jeg alligevel skulle bruge pedalskiver, men med disse måtte jeg.
disse pedaler er store. Men de er store på en anden måde end mange andre. Vaflen strakte sig længere ud til siden i stedet for at modtage den mere almindelige Front-to-back vækst set på andre pedaler. Det er ikke at sige, at disse ikke er lange, men bare ikke mærkbart længere. Størrelsen gjorde det muligt for mig at centrere min sko på pedalen uden at gå på kompromis med stivheden foran foden. Den bredere størrelse gjorde det også mindre sandsynligt for mig at ende med kanten af min sko fra pedalen, når jeg justerede min fodposition. I sidste ende, hvad dette resulterede i, var en stivere skofølelse og mere selvtillid både faldende og klatring.
Vajene er tynde. De er ikke barbermaskiner, ligesom OneUp aluminium pedal, men de er tynde, og den førende tilspidsning under fødderne for at hjælpe med at afbøje pedal strejker. Hvoraf der er mange. Det bredere overfladeareal af Vajene fik mig til at slå på steder, jeg tidligere ikke havde haft. Efter et par ture var jeg i stand til at tilpasse mig størrelsen og kørte igen uden regelmæssige strejker. Tæller dette som en strejke mod pedalen? Et par klipper på mine normale stier er måske uenige, men jeg siger nej. Til sidst, pedal strejker og alt, min fod var mere centreret om pedalerne, oftere for mere greb og sjovere. Mere.
manglen på stifter i midten var heller ikke en skade for grebet. Dette skyldes sandsynligvis pedalens lidt konkave form. Faktisk, på punkter var disse pedaler så grippy, at jeg havde problemer med at foretage mikrojusteringer af min fodposition. Men når min fod var, hvor jeg ville have den, var jeg klar til at rumle. Fra rock roll til berm for at hoppe dyppede jeg, ducking, dodging og ikke dykning så godt som nogensinde. Gennem sving kunne jeg læne cyklen og skubbe ind i affjedringen med ekstra støtte og greb midt på foden. På alternative linjer, hopper og jibs kunne jeg dreje pedalerne og løfte med forfodsgreb for at få cyklen ud af snavs. Lange stifter og den større platform gjorde pedalen let at komme parallelt med jorden og bash gennem klippehaver uden at min fod hoppede rundt. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at dette er nogle af de tackiest pedaler, jeg har kørt. Nu, hvis de kun kunne komme i et skinnende glittermønster, og de kunne være klæbrige på to måder.