bladet
Stipules :en stipule er udvæksten af hypopodium eller bladbase. Normalt er en stipule en lille struktur, der vokser på begge sider af et blad ved dets base, men i mange tilfælde er de store og iøjnefaldende eller forskelligt modificeret til at aflade specielle funktioner.
typer af stipule
typer af STIPULES-der er flere slags stipules, nemlig :- (i) fri-lateral, (ii) adnat, (iii) intrapetiolær, (iv) interpetiolær, (v) ochreate, (vi) foliaceous, (vii) tendrillar, (viii) spinous og (IKS) bud skalaer. .
(i) fri-laterale stipuleringer-disse er små slanke frie udvækst på begge sider af petiole ved bunden. Denne type findes hos de fleste medlemmer af familien Malvaceae, f.eks. Hibiscus rosa-sinensis (Kina rose), Abelmoschus esculentus.
(ii) Adnate stipules-her er de to stipules fastgjort med petiole på begge sider op til en vis afstand, så petiole-base ser ud til at være vinget, f.eks. (Rosaceae).
(iii) Intrapetiolære stipuleringer-når stipuleringer forekommer på begge sider af modsatte blade, forenes sammen ved deres indre margener og placeres mellem bladene og stammen, dvs. ved hjørnerne af et blad, f. eks.Gardenia jasminoides (Rubiaceae). Denne type er karakteristisk for familien Rubiaceae.
(iv) Interpetiolære stipuleringer-disse findes i de fleste af planterne i familien Rubiaceae, f.eks. Disse stipuleringer er små, halvlancetformede legemer, der forekommer på begge sider af modsatte blade, her to par stipuleringer af de to modsatte blade forenes sammen ved deres ydre margener-som et resultat omdannes de fire stipuleringer til to smeltede stipuleringer og vises på to sider af stammen mellem petioles af de to modsatte blade.
(v) Ochreate stipules-Ochreate stipules er kappe-lignende og mere eller mindre rørformet i struktur, omslutter større del af internoden. I denne type forenes flere stipuleringer sammen for at ‘danne den omsluttende kappe. Disse stipler er det karakteristiske træk ved familien Polygonaceae, f.eks. Polygonum barbatum (Pani marich), Rumeks vesicarius (Chuka palang) osv.
modificerede stipler
modificerede stipler
(vi) Foliaceous stipule-Foliaceous stipler er meget iøjnefaldende og store bladlignende på begge sider ved bladbunden. I Pisum sativum (Papilionaceae) ser de foliaceous stipules ud som store foldere. I Lathyrus aphaca (Jangli matar, Papilionaceae) ændres hele bladet til tendril, de store foliaceous semi-trekantede stipuleringer gør bladets funktion.
(vii) Tendrillar stipule-i denne type bliver stipulerne modificeret til coily og slanke tendrils, som hjælper planterne med at klatre op. De fleste af dem har en tendens til at være meget små.
(viii) spinous stipules er dem, der er modificeret til at danne spinous strukturer, f.eks. i Capparis Spinosa (Capparidaceae), Sifus mauritiana (Rhamnaceae), Acacia sp’ (Mimosaceae) osv. stiplerne er modificeret til skarpe spidse strukturer. Disse rygsøjler tjener som defensiv funktion.
Vivolute stipules eller Bud-scales-når stipules modificeres til membranøse skala-lignende strukturer og beskytte knopper ved coverin g alle runde, f.eks Artocarpus heterophyllus, Ficus benghalensis (Moraceae) etc. Funktion er beskyttelse af knopper.
Fuctions af stipuleringer : stipulernes funktioner er forskellige; disse er (A) beskyttelse af bladknopper, (b) tilbageholdelse af fugt i nogle tilfælde (c) funktion af blade f. eks. som ved foliaceous stipule, (d) som defensive organer ved spinous stipules, (e) som organer til støtte ved tendrillar stipules.
Stipel-disse er to små stipulelignende vedhæng, der findes i bunden af en folder i nogle sammensatte blade. Stipels ses i mange slægter, der tilhører familien Leguminosae f.eks Dolichos lablab, Vicea faba, Desmodium sp. osv.
strukturen af forskellige bladspidser : toppen af lamina (bladblad) antager forskellige former. Formen på bladspidsen er vigtig ud fra taksonomisk synspunkt. Følgende er de almindeligt forekommende typer af bladspidser :
blade apices
1.Akut-bladspidsen er skarp spids-hvis sider er lige eller noget konvekse. Eksempler: Mangifera indica (Anacardiaceae), Hibiscus rosa-sinensis (Malvaceae) osv.
2. Acuminate-det er en slags længere akut spids, hvis sider er lidt konkave, dvs.akut spids med sider med krumning. Eksempler: arter af Holarrhena (Apocynaceae), Ecbolium (Acanthaceae) osv.
3. Aristat-blad-spids afsluttes af en slank ofte børstelignende vedhæng, normalt fortsættelsen af midtvenen f.eks. Bambusa sp. (Poaceae).
4. Apiculate-en lille og skarpt vinklet struktur projiceret fra afrundet spids 6-8
Tinospora cordate (Menispermaceae).
5. Stump-når spidsen ikke er skarpt vinklet, men stump. Eksempel: Ficus benghalensis (Moraceae).
6. Caudate-bladspidsen er lang, slank, halelignende (caudus-hale) og slutter i et punkt. Eksempel: Ficus religiosa (Moraceae).
7. Cirrhose-bladspidsen slutter til en slank oprullet eller tendrillignende struktur eksempler: Musa sp. (Musaceae), FIagellaria indica (Flagellariaceae) osv.
8. Cuspidate-spidsen er indsnævret til en eiongated skarp spids og stiv spids. Eksempler: agave sp. (Agavaceae) og mange medlemmer af familien Rubiaceae.
9. Emarginat-bladspidsen er forsynet med en skarp trekantet hak. Eksempler: foldere af nogle arter af Cassia (Caesalpinaceae), Bukkehorn (Bukkehorn) osv.
10. Mucronat eller Cuneat-spidsen er stump eller rund eller flad, men har et kort trekantet punkt i midten. Eksempler: Statice mucronata (Plumbaginaceae), jordstængler mucronata (jordstængler), etc.
11. Retuse-bladspidsen er stump og med et bredt lavt hak i midten. Eksempler: Bauhinia sp. (Caesalpinaceae), Vaccinium sp. (Ericaceae) osv.
12. Afkort – bladspidsen er flad, mere eller mindre lige over eller let konkav, som om den pludselig er ude ved spidsen. Eksempler: Liriodendron tulipifera (Magnoliaceae).