de renser sig selv, før de kommer ind i deres hjem. De bruger specielle kemikalier til at desinficere. De begrænser adgangen til områder med høj trafik. Og nej, de er ikke mennesker — de er myrer. Længe før social afstand blev en husstandsbetegnelse for os, myrer praktiserede en version af den for at afværge sygdomme i reden. Og de er gode til det.
myrer er effektive til at forhindre epidemier i deres kolonier på trods af deres tætte boligkvarter og massive samfund. Faktisk findes epidemier og syge kolonier sjældent, hvis nogensinde, i naturen. Delvis takket være dette er myrer en af de mest succesrige arter på jorden. Ifølge nogle skøn udgør de næsten en fjerdedel af al terrestrisk dyrebiomasse. Og på grund af de sociale foranstaltninger, de har udviklet sig til at bruge, Virker myreopførsel ofte tydeligt intelligent — men det er det virkelig ikke.
“du kan lære nogle ting fra dyr, selvom det er meget anderledes for mennesker,” siger Nathalie Stroeymeyt, en forsker, der studerer myrer ved University of Bristol. “Der er nogle generelle principper, der er effektive, som er valgt til, som du kan tage inspiration fra.”Menneskelige samfund, der afværger denne generations største pandemi til dato: vær opmærksom.
observeret hos mange arter af myrer inkluderer disse sygdomsbegrænsende sociale praksis at adskille grupper efter rolle i deres rede, desinficere sig selv og deres boligkvarter og blande træharpiks med deres egen gift for at dræbe patogene sporer.
socialt fjerne myrer
myrer kan have et par ting at lære mennesker om at give hinanden nok plads-især under en pandemi. En undersøgelse fra 2018, offentliggjort i Science og ledet af Stroeymeyt, fandt ud af, at når kolonier af havemyrer blev udsat for et patogen, ændrede de deres adfærd som reaktion. Myrerne var allerede opdelt i to grupper: arbejdere, der tager sig af ynglen inde i reden, og dem, der foder udenfor. Efter at forskere udsatte myrer i 11 kolonier for infektiøse sporer, begyndte myrerne i hver koloni at interagere mindre med myrer fra de andre grupper og mere med hinanden.
grupperne blev effektivt mere adskilte, hvilket forhindrede spredning af sporer. Hvad mere er, efter at forskere udførte et separat eksperiment med yderligere 11 kolonier, beskyttede myrerne, hvad undersøgelsen kalder ‘værdifulde’ individer: dronningen og yngre arbejdsmyrer, der altid overlevede og havde mindre eksponering for sporerne. Og de mere talrige myrer, der havde lave niveauer af eksponering for sporerne, viste et øget immunrespons på infektionen, ligesom mennesker gør med en vaccine.
desinficering og pleje
vi kan lære mere af myrer end bare deres socialt fjerne måder. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Evolutionary Biology beskrev, hvordan myrer bruger deres egne versioner af rengøring og desinficering af hinanden. En anden undersøgelse, der blev offentliggjort i 2018 af forskere ved Institute of Science and Technology Austria (IST Austria), byggede på dette og fandt ud af, at de justerede hygiejnepleje baseret på deres nest-mate ‘ s infektionsniveau.
ikke kun plejer nestkammerater sig selv, før de kommer ind i reden, men de plejer også hinanden, en praksis kendt som ‘allogrooming’: fysisk plukning af potentielt infektiøse partikler fra deres kompis kroppe. Når man plejer en redekammerat, der blev udsat for mere end et patogen, justerede myrerne deres plejeteknik, øgede brugen af deres egen antimikrobielle gift og reducerede fysisk kontakt. Igen, myrer tilbage med lave niveauer af sporer på deres kroppe faktisk udviklet højere immunitet over for svampesporer i en anden version af ant podning mod sygdom.
myrer bruger også kemikalier til at forhindre indtrængen af et patogen, før reden endda er etableret. Mange myrearter producerer et giftigt stof i deres giftkirtel kaldet myresyre. De bruger det normalt alene til at bekæmpe rovdyr eller desinficere deres rede. Ligesom mennesker som at flytte ind i en ren lejlighed, bruger myrer denne giftige myresyre til at desinficere et nyt opholdsstue, før de flytter ind.
i en separat undersøgelse fandt forskere ved ist Austria, at invasive havemyrer sprøjtede deres boligkvarter med myresyre, og at kokoner indeholdende pupper placeret i reden var resistente over for dette normalt giftige stof. “Når vi bruger skadelige Rengøringsprodukter, beskytter vi os selv med handsker,” sagde Sylvia Cremer, der arbejdede på undersøgelsen, i en pressemeddelelse. “Kokonen har en lignende funktion som beskyttelseshandsker.”
naturlige midler
ud over at pleje sig selv og hinanden har myrer endnu flere strategier til bekæmpelse af sygdom. Træmyrer bruger den samme myresyre, som havemyrene bruger til at rense deres rede og kæmpe mod deres bytte. De samler også træharpiks uden for reden, som har antimikrobielle egenskaber, og placerer den i nærheden af ynglen. Men i stedet for at bruge hvert stof alene, foreslår en undersøgelse ledet af Michel Chapuisat, en forsker ved Universitetet i Lausanne, at de blander de to i deres rede for at skabe et endnu mere kraftfuldt antisvampemiddel.
hans gruppe placerede redematerialer som kviste, klipper og harpiks i nærheden af arbejdsmyrer og holdt et andet sæt materialer væk som kontrol. De fandt myresyre til stede på harpiksen, der blev holdt nær myrerne. Derudover havde harpiksen, som arbejdermyrene var kommet i kontakt med, højere antisvampegenskaber end harpiksen, de holdt sig væk fra. Andre redematerialer udsat for syren havde ikke denne antiseptiske egenskab.
“der var sandsynligvis nogle gener involveret i tendensen til at samle harpiks, og disse blev valgt ved evolution. Ingen myre har tænkt: ‘Hvordan kan jeg dræbe sygdom?'”siger Chapuisat. “Men det, vi kan lære, er generelle principper.”Ligesom myrer er nogle af vores mest kraftfulde værktøjer mod spredning af sygdomme faktisk stoffer, der findes i naturen.
med myrer som vejledning kan forskere evaluere effektiviteten af strategier som social distancering, desinficering og endda anvendelse af forbindelser fra naturen. Ny forskning fra Stroeymeyt vil endda bruge myrer som model for såkaldte ‘superspredere’ ved at observere insekterne og vælge dem, der har mest kontakt med andre. Denne type model kan bruges i fremtiden til at hjælpe med at identificere potentielle superspredere i et samfund og vaccinere eller immunisere dem først.
nogle taktikker fra myrer fungerer selvfølgelig ikke for os, som at forgifte deres unger, når de er inficeret og sparke dem ud af reden. Men pointen er ikke, at mennesker skal efterligne myrer, men at gøre, hvad mennesker gør bedst: Vælg og anvend de bedste dele af naturen til vores eget brug.