Pancreaspolypeptid (PP) er et 36-aminosyresekretorisk peptid, der overvejende produceres af bugspytkirtlen.1 PP ‘ s nøjagtige fysiologiske rolle hos raske individer er ikke fuldt ud defineret.1,2 Det har imidlertid vist sig, at dette peptid påvirker udskillelsen af pancreas, vand og elektrolytter.1 dens virkning er bifasisk, idet PP oprindeligt forbedrer sekretionen og derefter hæmmer sekretionen.1 PP øger gastrisk tømning og tarmmotilitet.1 det slapper også af de pyloriske og ileocecocolic sphincter, tyktarmen og galdeblæren.1 PP niveauer stiger efter indtagelse af mad og forbliver forhøjet fra 4-8 timer.1-3 langvarig faste, diabetes og motion kan også øge PP-niveauerne.2,3 Serum PP niveauer kan hæves hos så mange som 50% af patienterne med carcinoid syndrom.3 øgede niveauer kan også findes hos patienter med duodenale sår og hos patienter med type i-diabetes.1 PP-niveauer er ofte lave hos patienter med bugspytkirtelinsufficiens eller pancreatitis.1
PP-sekretion kan øges ved endokrine aktive tumorer i bugspytkirtlen.2-5 tumorer, der kun udskiller PP, er sjældne med kun 22 tilfælde rapporteret i litteraturen.2,4 syv af de rapporterede tilfælde udviklede et vandigt diarre hypokalæmi achlorhydria (VDHA) syndrom, også kaldet Verner-Morrison syndrom, der ligner det, der ses i vipomer.2 yderligere fem rapporterede tilfælde havde steatorrhea.2 de sidste ti havde tavse eller ikke-fungerende tumorer uden hormonrelaterede symptomer.2
øget PP-sekretion er ofte rapporteret hos patienter med fungerende og ikke-fungerende bugspytkirteltumorer, der producerer andre endokrine peptider.1-5 PP niveauer er ofte forhøjet hos patienter med vipomer, glucagonomas, gastrinomer og insulinomer.1,2,5 Eriksson og kolleger fandt, at PP-niveauer var forhøjet hos 74% af patienterne med endokrine bugspytkirteltumorer, og at dette peptid fungerer som en god generel markør for patienter, der mistænkes for at have endokrine tumorer i bugspytkirtlen.5