professionelt set har lærere på alle klassetrin—grundskole, mellemskole og gymnasium—meget til fælles. De skal tjene undervisningscertificeringer og licenser, de har lignende arbejdsdage, og de er dygtige til at styre klasseværelser. Uanset hvilken karakter de underviser, lærere har en dybtgående indflydelse på, hvordan deres elever lærer.
men hvis du er en potentiel pædagog, og du overvejer, hvilket klassetrin du skal undervise, og hvordan du forbereder dig på jobbet, er der nogle forskellige og vigtige forskelle at vide.
forhold mellem studerende og lærer.
en af de største ting at overveje, når du forfølger en undervisningskarriere, er, hvordan og med hvem du vil opbygge relationer.
“uanset hvilket niveau en lærer lærer, er opbygning af relationer med studerende nøglen til at få succes,” siger Nancy Barile, en veteran engelsk og sprog kunst gymnasielærer og en bidragyder til vestlige guvernører Universitets Hey Teach! content hub, hvor hun har dokumenteret sin erfaring med at opbygge relationer med studerende.
men at forbinde med en 5-årig er anderledes end at forbinde med en 15-årig. Grundskoleelever er i de tidlige stadier af deres sociale og akademiske udvikling, så de oplever en enorm vækst om et år. Når du underviser i denne aldersgruppe, dine forhold til studerende er mere nærende og forældre, da disse unge studerende er mere afhængige af voksne end gymnasieelever.
det ændrer sig i mellemskolen, når unge får en ny følelse af uafhængighed. De skubber grænser og udfordrer autoritet, men de er så sårbare som nogensinde, så de har stadig brug for voksne allierede. Undervisning mellemskoleelever er ikke for alle, men mange mellemskolelærere føler et særligt slægtskab med deres elever. Cult of Pedagogy siger, at hun fik et mellemskolejob med planer om at flytte til gymnasiet, men endte med at blive. “Disse studerende har brug for voksne allierede til at styre deres vækst og sætte dem op til fremtidig succes,” skriver hun.
gymnasieelever er stadig arbejder i gang, men de er nu meget tættere på voksenalderen, og deres unikke personligheder, interesser og særheder kommer i fuld blomst. Gymnasieelever er nysgerrige og lidenskabelige, og de tester ofte grænser, når de gør sig klar til de næste skridt i deres liv og uddannelsesmæssige karriere.
at forstå forskellene mellem og behovene hos forskellige aldersgrupper kan hjælpe dig med at bestemme ikke kun hvilket klassetrin du vil undervise, men også hvordan du vil påvirke dine elevers liv. Hvis du er en stærk plejer, kan grundskolen være en god pasform for dig. Hvis du nyder at give unge voksne mulighed for at tage deres egne beslutninger om deres fremtid, gymnasiet kan være bedre.
indhold og pædagogik.
indhold, klasseledelse og undervisningsstile vil også se meget anderledes ud afhængigt af klassetrin.
“grundskolelærere er normalt generalister,” siger Barile—de underviser alle fag til det samme sæt studerende i løbet af året. Elementære lærere har til opgave ikke kun at undervise eleverne i indholdet, men også de grundlæggende færdigheder til kollektiv og uafhængig læring, såsom hvordan man holder fokus og engageret i længere perioder.
undervisningen bliver mere specialiseret i mellem-og gymnasiet, hvor lærerne underviser inden for specifikke discipliner. Det betyder, at lærerne skal have meget mere specialiseret viden om deres fag. Hvis du for eksempel brænder for kemi eller matematik og har en bestemt undervisningsgrad inden for dette felt, vil du sandsynligvis være lykkeligst som gymnasielærer, hvor du direkte kan anvende den specialiserede viden i klasseværelset.
undervisning licensure og løn.
generelt, jo ældre eleverne er, jo mere lønner det sig at lære dem—men ikke meget.
ifølge Bureau of Labor Statistics er gennemsnitslønnen for grundskolelærere omkring $58.000, mens mellemskolelærere tjener en gennemsnitsløn på omkring $59.000, og gymnasielærere tjener omkring $60.000.
denne mindre lønforskel skyldes i høj grad forskelle i emnespecialisering. Ældre studerende lærer mere avanceret indhold i gymnasiet, så deres lærere har brug for dybere viden om hvert emne. Dette betyder, at gymnasielærere sandsynligvis også står over for en yderligere—eller muligvis mere udfordrende—licenseksamen. Hver stat er dog forskellig, så du bør slå op i din stats krav, før du forfølger et bestemt karrierespor.
udvikling af det rigtige fundament.
at beslutte, hvilket klassetrin der skal undervises, er i sidste ende en personlig beslutning. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at huske et par ting. For det første er god undervisning god undervisning. Uanset hvad, hvor og hvem du underviser, har du brug for grundlæggende viden og praksis i effektiv, forskningsbaseret instruktion for at gøre en forskel. For det andet kan du altid ændre karakterer, som Barile, Gonsales og andre lærere vidner om. Mange lærere skifter klassetrin i løbet af deres karriere, når deres faglige interesser skifter. Endelig er undervisning et livsændrende erhverv uanset hvilken karakter du underviser. Uanset hvad har du mulighed for at forme børns liv på betydelige måder.