Cycles Phonological Pattern Approach (CPPA)
detaljer oprettet: onsdag den 30.januar 2013 12:57 opdateret torsdag den 14. juni 2018 17:26
denne tilgang kombinerer traditionelle og sproglige tilgange og blev udtænkt til SLP ‘er/SLT’ er, der arbejder med meget uforståelige børn. Der er en fuldstændig beskrivelse af tilgangen i Hodson (2006), der er anført nedenfor i afsnittet Referencer med et link til artiklen.
vurdering
HAPP-3 (Hodson, 2004) administreres, inden behandlingen påbegyndes, for at bestemme, hvilke mønstre der skal målrettes. Afvigelser analyseres for at vælge optimale (for det enkelte barn) målfonologiske mønstre.
baggrund
denne tilgang kombinerer traditionelle og sproglige tilgange og blev udtænkt til talesprogklinikker, der arbejder med meget uforståelige børn (Hodson & Paden, 1983, 1991). De otte underliggende begreber i Cycles-tilgangen (tilpasset fra Hodson, 2010) er:
- børn med normal hørelse erhverver typisk det voksne lydsystem primært ved at lytte.
- fonologisk erhvervelse er en gradvis proces.
- fonetisk miljø i ord kan lette eller hæmme korrekte lydproduktioner.
- børn forbinder auditive og kinæstetiske fornemmelser, der muliggør senere selvovervågning.
- børn generaliserer nye taleproduktionsevner til andre mål.
- en optimal ‘match’ letter læring.
- børn lærer bedst, når de er aktivt involveret/engageret i fonologisk afhjælpning.
- forbedring af et barns metafonologiske færdigheder letter barnets taleforbedring og også udvikling af tidlige læsefærdigheder.
Målvalg
fonologisk mønsteranalyse (Hodson, 2004) udføres for at identificere behandlingsmål. Mål er konsistente fonologiske afvigelser eller mønstre, der forekommer 40% eller derover. Mål skal være stimulerende.
primære mønstre er målrettet først: tidlige stavelsesstrukturmønstre, anterior-posterior kontraster og/ s / klynger. Væsker ‘lettes’ i slutningen af hver cyklus; derefter sekundære mønstre: palataler, andre konsonantsekvenser, singleton stridents, prevokaliske udtrykskontraster, vokalkontraster, assimileringer og eventuelle resterende idiosynkratiske afvigelser.
Hodson (2004) skrev, ‘potentielle sekundære målmønstre skal gennemgås for at fastslå, om nogen af disse skal målrettes, efter at følgende tre kriterier er nået: (A) alle tidlige udviklingsmønstre (f. eks. “syllableness”) er etableret; (b) /s/ klynger dukker op i samtale; og (c) anterior og posterior konsonanter bruges kontrastfuldt. Selv om en række af disse sekundære mønstre kan have været påvist under den indledende evaluering, mange vil have “normaliseret” i den tid, at klienten arbejdede på de primære mønstre’.
nogle børn over 8 år;0 har brug for hjælp til “avancerede målmønstre”: multisyllabiske ord som “aluminium” og “termometer” og komplekse konsonantsekvenser som i “undskyldning” og “ekstra” (Hodson, 2010 s.100).
Interventionsprocedurer
1. Cykler
begrundelse
Normal fonologisk erhvervelse er gradvis.
implementering
et fonem i et mønster præsenteres/stimuleres/målrettes i 1 time (undertiden 2); derefter et andet fonem for det samme mønster (altid mindst 2 fonemer pr.mønster; derefter det næste mønster osv. Mønstrene genbruges, hvilket tilføjer kompleksitet med hver efterfølgende cyklus. Cyklus en er 6-18 timer. Fonologisk vurdering (Hodson, 2004) udføres i slutningen af hver cyklus. Typisk kræves 3 eller 4 cyklusser (der kræver cirka 30-40 timer) for klienter med ekstremt uordnede fonologiske systemer for at blive forståelige.
ifølge Hodson (personlig korrespondance, 2015) er en cyklus ikke afsluttet, før alle de mangelfulde mønstre, der er identificeret/specificeret, er målrettet. For eksempel involverer cyklus en for de fleste børn med meget uforståelig tale mindst 2 timer for hvert af følgende mønstre: ‘syllableness’, endelig ‘konsonanthed’, /s/ klynger, velarer, væsker. Typisk behøver ‘syllableness’ og endelig ‘konsonanthed’ ikke at blive ‘genanvendt’, men /s/ klynger, velarer og væsker skal næsten altid genbruges 2 eller 3 gange. Også / s / klynger er ofte målrettet i 4-5 timer for hver tidlig cyklus. Og så er mere komplekse /s/ sekvenser (f.eks. kurv) målrettet under sekundære mønstre.
2. Fokuseret auditiv Input
begrundelse
Taleopsamling sker gennem lytning. Fokuseret input ‘indstiller’ barnets lydsystem for at maksimere effekten af produktionspraksis.
implementering
barnet lytter til < 30 sekunder til 15-20 ord, talt af en voksen, gennem hovedtelefoner i begyndelsen og slutningen af hver session og en gang dagligt derhjemme uden forstærkning.
3. Faciliterende kontekster, aktiv involvering, selvovervågning og generalisering
Rationale
dette fremmer udviklingen af nye kinæstetiske og auditive billeder. Disse internaliseres gennem praksis, hvilket letter barnets selvovervågningsevner.
implementering
i et drill-play-format udfører barnet produktionspraksis af individuelle ord, omhyggeligt udvalgt til optimalt fonetisk miljø (Kent, 1982), der involverer det vil sige faciliterende fonetiske sammenhænge.
et lille sæt produktionspraksis ord (målord) er inkluderet i hver session. Modeller og taktile Signaler bruges til at hjælpe barnet konsekvent med at producere målene korrekt for at lette nye auditive og kinæstetiske billeder. Fire eller fem ord med billedtekster er tegnet på store 5H8 tommer indekskort. Barnet deltager aktivt i borespil gennem hele sessionen. Aktiviteter ændres hvert 7-8 minut, mens barnet stadig er interesseret; mange aktiviteter kan derefter gentages i følgende sessioner
4. Optimal Match
begrundelse
ved at matche barnets nuværende ‘fonologiske niveau’ med et tilsvarende behandlingsniveau kan barnet udfordres optimalt og alligevel opleve succes.
implementering
når behandlingen påbegyndes, er behandlingen gearet til ‘et trin højere’ end barnets nuværende fonologiske niveau, så barnet får succes, men udfordres optimalt.
undgå at hente den samme fil flere gange, da det øger min båndbredde forbrug og drev op mine omkostninger. Hent den en gang, og gem den i en mappe på din computer.
Hodson, B. (2004). Hodson vurdering af fonologiske mønstre, 3. udgave. Austin, T: Pro-Ed.
Hodson, B. (2006). Identificering af fonologiske mønstre og projicerende afhjælpningscyklusser: fremskynde forståelsesgevinster for en 7 år gammelt Australsk barn. Fremskridt inden for tale-Sprogpatologi, 8 (3), 257-264. Klik her
Hodson, B. V. (2009). Forbedring af fonologiske mønstre for at fremskynde forståelsesgevinster. I C. Bugen, børns tale lydforstyrrelser. S.19-21.
Hodson, B. V. (2015). Cykler fonologiske mønstre tilgang. I C. bue, børns talelydforstyrrelser (2.udgave.). S.36-40.
Hodson, B. (2010). Evaluering og forbedring af børns fonologiske systemer: forskning og teori til praksis. Greenville, SC: Phonocomp udgivelse.
Hodson, F. V. (2011, 4/5/2011). Forbedring af fonologiske mønstre hos små børn med meget uforståelig tale. ASHA-lederen.
Hodson, B. V. (2015). Cykler fonologiske mønstre tilgang. I C. bue, børns talelydforstyrrelser (2.udgave.). S.36-40.
Hodson, BC, Chin, L., Redmond, B., & Simpson, R. (1983). Fonologisk evaluering og afhjælpning af taleafvigelser hos et barn med en repareret ganespalte: en casestudie. Tidsskrift for tale-og Høreforstyrrelser, 48, 93-98.
Hodson, F. V., & Paden, E. P. (1981). Fonologiske processer, der karakteriserer uforståelig og forståelig tale i den tidlige barndom. Tidsskrift for tale-og Høreforstyrrelser, 46, 369-373.
Hodson, F. V., & Paden, E. (1983). Målretning af forståelig tale: en fonologisk tilgang til afhjælpning. San Diego, CA: College-Hill Press.
Hodson, F. V., & Paden, E. P. (1991). Målretning af forståelig tale: en fonologisk tilgang til afhjælpning, 2.udgave. Austin, T: Pro-Ed.
Hodson, B. H., Schers, J. A., & Strattman, K. H. (2002). Evaluering af kommunikative evner hos et meget uforståeligt barn.American Journal of Speech-Language Pathology, 11, 236-242.
Presas, R. F., & Hodson, B. V. (2010).Den cykler fonologisk oprensning tilgang. I A. L. Vilhelm, S. McLeod, & R. J. McCauley (Eds), interventioner til talelydforstyrrelser hos børn (s.137-157). Baltimore, MD: Paul H. Brookes Publishing Co.