langs det, der senere var grænsen mellem byerne Rokbury og vest Rokbury (en lige linje fra Piledam til Egleston-pladsen, stadig markeret ved Amory og Skolegader) løb Curtis-familiens lande fra det 17.århundrede til dette århundrede. Fra den daværende udsatte stenede Bæk løb deres land vest mod Jamaica og Piledamme. I generationer gjorde det familien behagelig, da produkterne fra dette enorme landbrugsjord ved grænsen til London blev solgt til Boston-markedet.
den gamle Curtis Homestead var bekvemt placeret nær Stony Brook på Lamartine og Paul Gore gader, et stenkast fra Boylston Street railroad depot, hvor det stod fra 1638 til 1887 som Jamaica Plains ældste hjem i 250 år. Det blev bygget af stamfader til familien, Vilhelm, der kom fra England i 1632 og giftede søster til Rev. John Eliot, Apostel til indianerne. Han blev senere begravet i Eustia Street gravplads. Det karakteristiske hus af unseasoned eg og diamantglas ruder forblev i familien i otte generationer.
på grund af familiens tendens til at blive på sin jord, er det ikke overraskende, at når byen eksisterede (1853-73) Curtises tog en fremtrædende rolle i byen, som centreret omkring monumentet. For at give det et værdigt Rådhus til at erstatte ramshackle Village Hall på Thomas Street (hvor parkeringspladsen nu er) leverede familien Curtis Hall i 1868. Ikke uventet, den nuværende Chestnut Street fra Boylston til centrum blev kaldt Curtis Street. En skole med samme navn er på hjørnet af Chestnut og Paul Gore.
da det 20.århundrede begyndte, spredte mange nyere Curtis-hjem det nordlige Jamaica-slette landskab. På den enorme blok af Curtis land afgrænset af centrum, Sheridan, Curtis, og Boylston gader nærmest den gamle gård stod hjemsted for George Curtis på 4 Boylston Street. Bygget før 1720 var det det ældste hjem, der stod på Jamaica Plain’ s Old Home Comers ‘ Day den 13.juli 1907, men blev revet kort efter, da hjørnet blev udviklet. Republikansk reformborgmester Edvin Curtis (1895-6), som var politichef under politiets strejke i 1919, var Georges søn.
på tværs af Centre Street, på nummer 429, stod 1722 house of Samuel Curtis, igen den ældste stående bolig i JP på tidspunktet for Boston Tercentenary (1930), før det gjorde plads til Connolly Branch Library. Her, som i den gamle gård, blev Rhode Island-tropper kvartet under Belejringen af Boston.
da en af de fem generationer af Curtis ‘ er, der boede i huset, renoverede det, blev jernhaner, fyret fra britisk artilleri i Boston under belejringen, fundet indlejret i tagrenden og kanonkugler blev fundet i markerne. Familien begravede sine værdigenstande i brønden ude tilbage, bare hvis briterne brød ud af Boston.
længere oppe på Centre Street er Curtis-kanalen afgrænset af Pinebank, Perkins, Center og Beaufort, da bedrifterne blev delt. Mod det, der nu er hjørnet af Centre og Moraine Streets, var Joseph Curtis, et offer for 1920 ‘ ernes udvikling, der ændrede krydset for evigt. Curtis Victorian Manse et par skridt væk ned, hvad der senere blev South Huntington Ave., nummer 425, var det klassiske forladte hjemsøgte hus på vej til skolen i denne kronikers barndom. Ingen boede der nogensinde, og om vinteren var det øde. Det har gjort plads til strandpromenaden ejerlejlighed.
nogle af Curtis-husene overlever herligt. I den sydlige ende af familiens jord på hjørnet af centrum og Lochstead står stadig hjemsted for Charles E. Curtis, oprindeligt bygget i 1721, hvor er nu Gormley begravelse hjem. Den oprindelige bondegård blev opslugt, da Curtis tilføjede den nuværende Mid-victorianske skal på fronten i 1882. Den fulde smag fra det 18.århundrede findes endnu i de bageste værelser med lave lofter og sommerbjælker. Dette område var den sidste af Curtis-bedrifterne, der blev opdelt i huspartier tidligt i dette århundrede.
de andre Curtis-huse, der skal overleve, er dem, der er bygget af Nelson Curtis-familien, hvis Hus ligger på 363 South Huntington Ave., senere et begravelseshjem og nu et seminar med en renoveret periode lade. Hans jord og frugtplantager strakte sig til Olmsted Park med en nu udfyldt bæk, der drænes i Piledam. Curtis, der døde i 1887, var en fremtrædende murerentreprenør for mange Boston-bygninger, politiker og bankmand. Han byggede sit italienske hjem i 1862.
han gav $10.000 til byen for at købe jord fra Greenoughs til dets Rådhus, som han byggede i 1868. Huset forblev i familien indtil teenagere i dette århundrede og blev vendt mod den nye South Huntington Ave. i 1890 ‘erne. de byggede derefter det seneste Curtis house, 57 Eliot Street, et georgisk genoplivnings palæ, som blev en del af old Children’ s Museum her. Hans er historien om en familie, der så omkring ni generationer i vores område.
af 1198>
genoptrykt med tilladelse fra Jamaica Plain Tidende den 13.December 1991.