Forskningstendenser –

engelsk anses generelt for at være det videnskabelige samfunds lingua franca. 80% af alle de tidsskrifter, der er indekseret i Scopus, offentliggjort på engelsk. Vedtagelsen af engelsk som det universelle videnskabssprog skyldes delvis historiske politiske og økonomiske faktorer, der favoriserede engelsk frem for andre potentielle kandidatsprog såsom kinesisk, fransk, tysk, russisk, eller spansk (1), (2), (3). Faktisk var tysk faktisk det foretrukne sprog inden for videnskabelig kommunikation i den første del af det 20.århundrede (4). Selvom engelsk nu klart er etableret som hovedsprog for international videnskabelig kommunikation, fortsætter forskerne med at offentliggøre deres arbejde på andre sprog end engelsk. Desuden antyder forskning, at i hvilket omfang forskere stadig offentliggør på deres modersmål, i modsætning til engelsk, adskiller sig på tværs af disciplinerne. De synes at være mere tilbøjelige til at offentliggøre på andre sprog end engelsk inden for Samfundsvidenskab, Anvendt Videnskab og humaniora end i de naturlige, teoretiske og hårde videnskaber (1), (2). Denne artikel rapporterer om en kort undersøgelse, der bruger Scopus-data til at bestemme (a), om brugen af andre sprog end engelsk til videnskabelig kommunikation øges eller falder, og (b) på hvilke fagområder forskere offentliggør mest, når de offentliggør på deres modersmål i stedet for på engelsk.

det foretrukne sprog for offentliggørelse

i en tidligere udgave af Research Trends offentliggjorde vi en kort artikel om brugen af engelsk som det internationale videnskabssprog fra 1996 til 2007 (3). Resultaterne af denne undersøgelse viste, at forskere var mere tilbøjelige til at offentliggøre deres arbejde på engelsk end på deres modersmål i de fleste af de vesteuropæiske lande, der indgår i stikprøven. Forholdet mellem engelske og hollandske og engelske og italienske publikationer var særlig højt sammenlignet med de andre lande i undersøgelsen (tysk, Frankrig, Spanien og Den Russiske Føderation). Bemærk dog, at Scopus kun dækker ikke-engelsksprogede tidsskrifter, hvis de inkluderer engelske artikeltitler og abstracts. Vi besluttede at gentage denne analyse for at afgøre, om denne tendens er fortsat i disse lande i løbet af de sidste fire år.

som i den tidligere undersøgelse (3), der blev offentliggjort i 2008, er forholdet mellem antallet af tidsskriftartikler, der er offentliggjort på engelsk og på hvert lands officielle sprog, præsenteret i Figur 1. Vi valgte at udvide analysen til også at omfatte Brasilien og Kina ud over de 6 lande, der var inkluderet i den oprindelige analyse, da disse betragtes som stigende forskningsøkonomier. Dette bekræftes af det faktum, at den sammensatte årlige vækstrate (CAGR) for artikler indekseret i Scopus mellem 1996 og 2011 fra Brasilien var 13% og Kina 19%, hvilket er langt større end den 3 til 5% CAGR, der normalt forventes.

Figur 1 viser, at brugen af engelsk i overensstemmelse med den oprindelige undersøgelse fortsat er steget kraftigt i Holland, Italien og Den Russiske Føderation i løbet af de sidste fire år. Det er også steget noget i Tyskland, men forblev relativt stabilt i Frankrig, Spanien og Kina. I Brasilien er forholdet mellem brugen af engelsk og portugisisk imidlertid klart faldende, skønt dette delvis kan skyldes en stigning i dækningen af brasilianske tidsskrifter, der er offentliggjort på portugisisk i stedet for engelsk i Scopus. Men generelt fortsætter brugen af engelsk klart med at stige over tid.

Figur 1: forholdet mellem antallet af tidsskriftartikler udgivet af forskere på engelsk til dem på det officielle sprog i otte forskellige lande, 1996-2011 (kilde: Scopus).

fagspecifik brug af engelsk?

det næste spørgsmål er, om der er fagområder, hvor forskere stadig offentliggør regelmæssigt på deres eget sprog i stedet for på engelsk. For at besvare dette spørgsmål blev der foretaget en generel søgning i Scopus for at bestemme antallet af artikler, der blev offentliggjort på hvert af de valgte sprog mellem 1996 og 2011. De sprog, der var inkluderet i søgningen, var de samme som dem, der blev præsenteret i Figur 1, med tilføjelse af engelsk, så der kunne foretages en sammenligning mellem engelsk og de andre sprog.

tabel 1 giver en oversigt over procentdelen af artikler, der offentliggøres i de fire hovedkategorier pr.sprog, som en procentdel af den samlede publikationsproduktion på dette sprog fra 1996 til 2011.

tabel 1: Oversigt over procentdelen af artikler, der offentliggøres i de fire hovedkategorier pr.sprog, i procent af den samlede publikationsproduktion på dette sprog fra 1996 til 2011.

resultaterne viser, at forskere, der udgiver på engelsk, kinesisk eller russisk, har tendens til at offentliggøre mest inden for områder relateret til de ‘hårdere’ fysiske og Biovidenskab, såsom fysik, teknik og materialevidenskab. På den anden side har forskere, der vælger at offentliggøre på hollandsk, fransk, italiensk, portugisisk eller spansk, en tendens til at offentliggøre deres arbejde mest inden for områder relateret til de ‘blødere’ videnskaber, såsom Sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, Psykologi og kunst og humaniora. Dette spænder fra næsten 80 procent for Holland og Italien til omkring 60 procent for Tyskland og Portugal. Selvom disse intervaller er ens på tværs af lande, er der en høj grad af variation i de faktiske felter inden for disse hovedkategorier. For eksempel er mere end halvdelen af alle hollandske sprogpublikationer relateret til Sundhedsvidenskab, som inkluderer medicin, tandpleje, Sygepleje og veterinærvidenskab, mens næsten 41 procent af alle publikationer på italiensk er relateret til samfundsvidenskab, kunst og humaniora.

samlet set synes disse resultater at bekræfte, at forskere, der udgiver på andre sprog end engelsk, har tendens til at gøre det noget mere i de blødere discipliner end i de hårdere (1), (2). Selvom engelsk klart fortsat er det foretrukne sprog for videnskabelig kommunikation, er der stadig masser af discipliner, inden for hvilke forskere også fortsætter med at offentliggøre på deres modersmål.

(1) Tardy, C. (2004) “engelsks rolle i videnskabelig kommunikation: lingua franca eller Tyrannosaurus?”, Tidsskrift for engelsk til akademiske formål, Vol. 3, nr. 3, s. 247-269. (2) Kirchik, O., Gingras, Y., & Larivi Larre, V. (2012) “ændringer i publikationssprog og citationspraksis og deres virkning på den videnskabelige virkning af russisk videnskab (1993-2010)”, Tidsskrift for American Society for Information Science and Technology, Vol. 63, nr. 7, side 1411-1419. DOI: 10.1002 / asi.22642 (3) Forskningstendenser (2008) “engelsk som det internationale videnskabssprog”, Forskningstendenser, udgave 6, juli 2008. (4) Schmidhuber, J. (2010) “udvikling af nationale Nobelprisandele i det 20. århundrede”, udgivet 14. September 2010, tilgængelig på: