mål: at evaluere ubeskadigede gymnasieatleter evne til at bestå tre mentale statustest, der ofte bruges på sidelinjen til evaluering af hjernerystelse: serial sevens test, serial threes test og recitation af måneder af året i omvendt rækkefølge (MOYR).
deltagere: Gymnasieelever atleter i lønklasse 9, 10, 11, og 12 har fysiske undersøgelser af sportsforberedelser. Den indledende undersøgelse testede 522 på hinanden følgende atleter. Opfølgningsundersøgelsen testede 109 på hinanden følgende atleter.
Intervention: atleterne i den oprindelige gruppe blev bedt om at udføre en serial sevens test, efterfulgt af en serial threes test, og endelig at recitere MOYR. Den anden gruppe blev bedt om at udføre de samme tests i en tilfældig rækkefølge.
vigtigste resultatmål: Deltagerne fik 1-min tidsfrister for hver test, med bestået defineret som enten 7 på hinanden følgende korrekte iterationer eller 11 korrekt med en fejl.
resultater: for den oprindelige gruppe udførte 51,3% med succes serielle syvere, 78,7% med succes udførte serielle treere og 89,5% med succes reciterede MOYR. For den anden gruppe udførte 52,7% succes serielle syvere, 78,1% udførte succes serielle treere, og 88,9% reciterede MOYR med succes. Passfrekvenserne var signifikant forskellige for begge grupper. Beståelsesraterne var ens for begge køn, alle klassetrin og alle sportsgrene i begge testgrupper. Deltagere, både samlet og i alle undergrupper, mislykkedes serielle syvere oftere end serielle treere og MOYR (p < 0,001 for den oprindelige gruppe; p < 0,0001 for den anden gruppe). De mislykkedes serielle treere oftere end MOYR (p < 0,001 for den oprindelige gruppe; p < 0,01 for den anden gruppe).
konklusioner: procentdelen af uskadede gymnasieatleter, der med succes gennemfører serielle syvere, er for lav til at gøre testen nyttig til evaluering af hjernerystelse; testen mangler specificitet. Procentdelen af atleter, der passerede MOYR, var størst, måske gør dette til en bedre sidelinjetest end den traditionelle serielle sevens-test. Test skal dog udføres hos skadede atleter, før klinisk anvendelse kan anbefales.