opbygning af velfærdsstaten
velfærdsstaten har været visionen for det svenske Socialdemokratiske Parti (SDP), der blev grundlagt i 1889. Dannet af industriarbejdere afviste dette politiske parti voldelig revolution (som i Rusland) til fordel for demokratisk social reform. SDP havde til formål at opbygge et system, der ville give arbejdstagere (og senere alle svenskere) sygesikring, alderspension, beskyttelse mod arbejdsløshed og andre sociale ydelser finansieret af skatter på arbejdstagere og arbejdsgivere. SDP kaldte sin vision for en velfærdsstat “folks hjem.”
SDP fik kontrol over regeringen i 1930 ‘ erne og forblev ved magten i det meste af de følgende 60 år. I 1937 oprettede det svenske parlament, kaldet Riksdagen, et nationalt alderspensionsprogram, der stadig er rygraden i velfærdsstaten den dag i dag.
SDP ønskede ikke, at regeringen skulle overtage ejerskabet af virksomheder. I stedet indså SDP-ledere, at regeringen kunne arbejde med privat virksomhed, hvilket ville producere den økonomiske vækst, der var nødvendig for at gøre “folks hjem” muligt. Selv i dag, efter seks årtiers velfærdsstat udvikling, 90 procent af virksomhederne i Sverige forbliver i hænderne på private ejere. Fra 1938 begyndte den svenske regering at forhandle nationale lønaftaler mellem arbejdsgivere og fagforeninger, som i øjeblikket repræsenterer over 80 procent af arbejderne.
efter Anden Verdenskrig udvidede SDP-regeringen velfærdsstaten i høj grad. Det gav en lang liste over fordele for alle borgere og endda indvandrede arbejdstagere. Det indførte et nationalt obligatorisk sundhedsforsikringssystem, som senere blev udvidet til at omfatte tandpleje og receptpligtig medicin. Det gik i lov billige boliger, børnebidrag til forældre, børnepasningssubsidier, en obligatorisk fire ugers ferie for alle arbejdstagere, arbejdsløshedsforsikring, og yderligere alderspensionsydelser. De fleste af disse ting blev finansieret af kraftige stigninger i arbejdsgiverens sociale sikringsafgifter. Men en blomstrende økonomi med arbejdsløshed gjorde normalt mindre end 1 procent de nye sociale velfærdsprogrammer mulige.
i midten af 1970 ‘erne havde SDP’ erne stort set realiseret sin vision om en “folks hjem” velfærdsstat. Alle svenskere, uanset behov, kunne opfordre regeringen til at give dem de fordele, der er anført nedenfor. De fleste er tilgængelige uden beregning for den enkelte eller familien. Nogle” subsidierede ” fordele kræver, at personer betaler et delvist gebyr, normalt i henhold til ens indkomst.
sundhed og sygdom
1. subsidieret lægebehandling hovedsageligt i amtsklinikker
2. gratis offentlig hospitalsbehandling
3. subsidieret tandpleje; gratis for børn
4. subsidierede receptpligtige lægemidler; livreddende stoffer gratis
5. gratis aborter og sterilisationer
6. gratis moderskabsklinikker til prænatal pleje
7. kontantydelser for at kompensere for tab af de fleste lønninger på grund af sygdom; en separat ydelse er tilgængelig for arbejdstagere, der er skadet på jobbet
Familiestøtte
8. skattefri månedlig betaling til forældre for hvert barn; enlige forældre modtager en ekstra betaling for hvert barn
9. forældre har ret til at tage i alt 12 måneders betalt orlov fra arbejde med næsten fuld løn for at passe hvert barn op til det første skoleår
10. subsidieret børnepasning i hjemmet eller i en regering daginstitution
11. et år på en subsidieret børnehave
12. arbejdsløshedsforsikring betaler omkring 80 procent af tidligere indkomst
pensioner
13. de fleste pensionister modtager tre forskellige former for alderspension, der betales af skatter og arbejdsgiverbidrag
14. fuld eller delvis invalidepension; handicappet børnepension går til forældre indtil 16 år og derefter direkte til barn
15. særlig betaling til handicappede, der arbejder eller går i skole
16. overlevende ægtefælle og forældreløse pensioner
et par yderligere former for støtte ydes kun til dem, der har lave indkomster. Den vigtigste af disse er boligstøtte til fattige familier og ældre pensionister.
på grund af det store antal fordele, der var til rådighed for alle alders-og indkomstgrupper, blev fattigdom næsten afskaffet i Sverige i 1970 ‘ erne. men der er dem, der stadig har brug for ekstra hjælp i hårde økonomiske tider eller en familiekrise. Et eksempel på sidstnævnte er det stigende antal enlige mødre, der er afhængige af midlertidig statslig kontanthjælp. Denne ” sociale bistand “(hvad vi kalder” velfærd”) involverer normalt små støttebeløb, der ydes i mindre end et år.
fordele og byrder
den svenske velfærdsstat har næsten elimineret fattigdom, især blandt ældre og familier med børn. Det typiske gifte pensionerede par modtager pension og supplerende betalinger, der næsten svarer til deres førtidspensionsindkomst. Dette er meget mere end hvad en socialsikringspension giver i USA. Børnedødeligheden i Sverige er fem dødsfald for hver 1.000 levende fødsler i modsætning til syv dødsfald i USA. Også, både mandlige og kvindelige svenskere lever længere end amerikanerne.
selvom der ikke er nogen tvivl om, at det svenske folk har draget fordel af den “svenske Model”, har de også en af de tungeste skattebyrder i verden. I dag betaler en gennemsnitlig svensk arbejdsfamilie omkring halvdelen af sin arbejdsindkomst i nationale og lokale skatter. Svenskerne betaler også skat af investeringsindtægter. Derudover har Sverige en national moms på 25 procent, der er indbygget i prisen på forbrugsvarer. Ud over dette skal arbejdsgivere betale selskabsskatter og foretage betalinger til offentlig pension, arbejdsløshed og andre sociale velfærdsfonde. Den resulterende skattebyrde er så tung, at svenskerne har et særligt ord for det, skatterat, hvilket betyder “skat træthed.”
offentlige udgifter svarer i øjeblikket til omkring 60 procent af Sveriges bruttonationalprodukt (værdien af alle varer og tjenester købt i et år). USA ‘ s offentlige udgifter tegner sig derimod for omkring 20 procent af det amerikanske bruttonationalprodukt. Den svenske regerings hurtigst voksende udgiftsområder er Sundhedsydelser og alderspension. Desuden er den offentlige beskæftigelse steget til at tegne sig for omkring en tredjedel af alle job i Sverige. (I USA leverer regeringen mindre end 5 procent af alle job.)
fra midten af 1970 ‘ erne begyndte den svenske økonomi at aftage. Blandt andet var den svenske eksport blevet for dyr på grund af de høje lønninger og betalinger, som arbejdsgivere foretog til de forskellige offentlige velfærdsstatsprogrammer. Efterhånden som den økonomiske vækst aftog, fandt Sverige det stadig vanskeligere at betale for sit system med sociale ydelser.
kan velfærdsstaten fortsætte?
da inflationen, arbejdsløsheden og det offentlige budgetunderskud voksede, begyndte mange arbejdende mennesker at klage over byrden ved at betale for det dyre pensionssystem. Andre protesterede mod manglen på valg i et samfund, hvor regeringen driver næsten alle sociale tjenester.
i 1991 overtog en konservativ regering kontrollen med regeringen og forsøgte at tøjle velfærdsstaten. Det skære nogle fordele samt skatter. Men disse handlinger kom under en verdensomspændende recession, og arbejdsløsheden i Sverige steg til en hidtil uset 13 procent.
af frygt for, at den konservative regering gik for langt med at skære ned på velfærdsstaten, returnerede svenske vælgere det socialdemokratiske parti til magten i 1994. Overraskende nok annoncerede SDP, partiet, der skabte velfærdsstaten, et program med nedskæringer og skatteforhøjelser for at reducere det offentlige underskud. Sent i 1997, men med både underskuddet og arbejdsløsheden nede, vendte SDP-regeringen kursen og erklærede, at det var på tide at genoprette og endda udvide nogle sociale velfærdsydelser. Men mange tvivler på, om den” svenske Model ” af en velfærdsstat, der gavner alle, kan fortsætte på det niveau, som de fleste svenskere er kommet til at forvente.
nogle amerikanere ser på Sverige som en model for amerikanske velfærdsprogrammer. Andre siger, at den “svenske Model” ikke ville fungere i USA, fordi de to lande er så forskellige.
til diskussion og skrivning
1. Hvordan adskiller Sverige sig fra USA? Tror du, at disse forskelle ville forhindre den “svenske model” for velfærd i at arbejde i USA? Forklare.
2. Sveriges velfærdsstat er blevet beskrevet som en “middelvej” mellem socialisme og kapitalisme. Hvad betyder det?
3. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem offentlige sociale ydelser i Sverige og USA?
4. Hvorfor siger svenskerne, at de lider af “skattetræthed”?
til videre læsning
Sander, Gorden F. “Sverige efter efteråret.”Den Danske Kvartalsvis. Ødelægge. 1, 1996:46+.
Vilson, Dorothy. Velfærdsstaten i Sverige. London: Heinemann, 1979.
aktivitet: velfærd for alle?
uanset indkomst har de fleste amerikanere ret til social sikring alders-og efterladtepension, Medicare (i en alder af 65), invaliditetsydelser, arbejdsløshedsforsikring og arbejdstagerens kompensation. I Sverige har alle ret til en meget længere liste over sociale ydelser. Hvilke, hvis nogen, af disse fordele skal stilles til rådighed for alle i USA?
1. Form tre grupper. Hver gruppe vil gennemgå svenske sociale velfærdsydelser på et af disse områder: sundhed og sygdom, Familiestøtte eller pensioner. De specifikke fordele, der indgår i disse tre områder, er anført i artiklen. (For større klasser kan der tildeles to grupper for hvert område.)
2. Hver gruppe er ansvarlig for at beslutte, hvilke sociale ydelser (hvis nogen) der skal ydes af de føderale eller statslige regeringer i USA.
3. Efter at have besluttet, hvilke fordele der skal være tilgængelige i USA, bør gruppemedlemmer derefter beslutte, hvordan de skal finansiere dem: føderal indkomstskat, statlig indkomstskat, lønskat for medarbejdere, arbejdsgiver lønskat, moms, anden skat eller en kombination af skatter. Fordele kan også” subsidieres”, der kræver et delvist gebyr, der skal betales af modtageren. De grupper, der har valgt ikke at vedtage nogen af de svenske fordele, bør forberede grunde til, at de har besluttet på denne måde.
4. Hver gruppe rapporterer derefter, hvilke svenske fordele de amerikanske føderale eller statslige regeringer skal give, og hvordan disse fordele skal finansieres. Grupper, der ikke valgte nogen af fordelene, skulle give grunde til, at de besluttede at gøre dette. Efter hver gruppes rapport kan andre medlemmer af klassen stille spørgsmål eller præsentere deres egne synspunkter.
5. Efter grupperapporterne skal klassen diskutere og / eller skrive et svar på dette spørgsmål: er velfærd for alle en god eller dårlig ide? Hvorfor?