en hjørnesten i statistisk inferens, den maksimale entropi rammer bliver i stigende grad anvendt til at konstruere beskrivende og prædiktive modeller af biologiske systemer, især komplekse biologiske netværk, fra store eksperimentelle datasæt. Både dens brede anvendelighed og den succes, den opnåede i forskellige sammenhænge, afhænger af dens konceptuelle enkelhed og matematiske soliditet. Her forsøger vi kortfattet at gennemgå de grundlæggende elementer i det maksimale entropi-princip ud fra begrebet ‘entropi’ og beskrive dets anvendelighed til analyse af biologiske systemer. Som eksempler, vi fokuserer specifikt på problemet med at rekonstruere geninteraktionsnetværk fra ekspressionsdata og på det nylige arbejde, der forsøger at udvide vores forståelse af bakteriemetabolisme på systemniveau. Endelig fremhæver vi nogle udvidelser og potentielle begrænsninger af den maksimale entropi-tilgang og peger på nyere udviklinger, der sandsynligvis vil spille en nøglerolle i de kommende udfordringer med at udvinde strukturer og information fra stadig mere rige biologiske data med høj kapacitet.