U. S. Højesteret
USA mod Bhagat Singh Thind, (1923)
USA mod Bhagat Singh Thind
No. 202
argumenterede januar 11, 12, 1923
besluttet 19. februar 1923
certifikat fra CIRCUIT COURT of APPEALS
for det niende kredsløb
pensum
2. “Frie hvide personer”, som brugt i dette afsnit, er ord med almindelig tale, der skal fortolkes i overensstemmelse med forståelsen af den almindelige mand, synonymt med ordet” kaukasisk ” kun som dette ord forstås populært. P. 261 U. S. 214. USA, 260 U. S. 178.
3. Kongressens handling med at udelukke alle indfødte i Asien inden for bestemte grænser fra optagelse til dette land, inklusive hele Indien, er tegn på en lignende holdning til naturalisering af asiater inden for disse grænser. P. 261 U. S. 215.
spørgsmål, der er certificeret af circuit court of appeals, der opstår efter en appel til denne domstol fra et dekret fra tingretten, der afviser ,om bevægelse, et lovforslag anlagt af De Forenede Stater om at annullere et certifikat for naturalisering.
side 261 U. S. 206
JUSTICE SUTHERLAND afgav udtalelse fra Domstolen.
denne årsag er her på et certifikat fra Circuit Court of appeals, der anmoder om instruktion fra denne domstol med hensyn til følgende spørgsmål:
“1. Er en høj-kaste Hindu, af fuld indisk blod, født på Amritsar, Punjab, Indien, en hvid person i henhold til Kristus 2169, Reviderede vedtægter? “
Side 261 U. S. 207
“2. Gør loven af 5. februar 1917 (39 Stat. 875, 3) diskvalificere fra naturalisering som borgere de hinduer, der nu er udelukket af den handling, der lovligt var kommet ind i USA inden vedtagelsen af nævnte handling?”
appellee blev tildelt et certifikat for statsborgerskab af District Court of the United States for District of Oregon, over indsigelsen fra Naturaliseringseksaminatoren for De Forenede Stater. En regning i egenkapital blev derefter indgivet af De Forenede Stater, der søgte en annullering af certifikatet med den begrundelse, at appellee ikke var en hvid person, og derfor ikke lovligt berettiget til naturalisering. Tingretten afviste på forslag lovforslaget (268 F. 683), og der blev appelleret til circuit court of appeals. Der rejses ingen tvivl om appellee ‘ s individuelle kvalifikationer. Det eneste spørgsmål er, om han falder inden for den klasse, der er udpeget af kongressen som berettiget.
afsnit 2169, Reviderede vedtægter, bestemmer, at bestemmelserne i Naturaliseringsloven “finder anvendelse på udlændinge, der er frie hvide personer, og på udlændinge af afrikansk fødsel og på personer af afrikansk afstamning.”
hvis ansøgeren er en hvid person i henhold til dette afsnit, han har ret til naturalisation; ellers ikke. I USA, 260 U. S. 178, vi havde lejlighed til at overveje anvendelsen af disse ord på tilfældet med en kultiveret japaner, og blev tvunget til at hævde, at han ikke var i deres betydning. Som der påpegede, bestemmelsen er ikke, at en bestemt klasse af personer skal udelukkes, men det er, træde i kræft, at kun hvide personer skal medtages i statuttens privilegium.
“hensigten var at give statsborgerskabets privilegium til den klasse af personer, som fædrene kendte som hvide, og at nægte det til alle, der ikke kunne klassificeres således. Det er ikke nok at sige, at framers ikke havde i tankerne de brune eller gule racer i Asien. Det er nødvendigt at gå længere og være i stand til at sige, at hvis disse særlige
side 261 U. S. 208
racer var blevet foreslået, ville lovens sprog have været så varieret, at det inkluderede dem inden for dets privilegier”
– med henvisning til Dartmouth College mod træ, 4 hvede. 518, 17 U. S. 644. Efter en lang række afgørelser truffet af de lavere føderale domstole, vi mente, at ordene importerede en race, og ikke et individ, prøve, og var beregnet til kun at indikere personer af det, der populært kaldes den kaukasiske race. Men som der påpegede, slutter konklusionen om, at udtrykket “hvide personer” og ordet “kaukasiske” er synonyme, ikke sagen. Det gjorde det muligt for os at bortskaffe problemet, som det blev præsenteret der, da ansøgeren om statsborgerskab klart faldt uden for det diskutable område på den negative side; men beslutningen efterlod stadig spørgsmålet, der skulle behandles, i tvivlsomme og forskellige sager, ved “processen med retslig integration og udelukkelse.”Den blotte evne hos en ansøger om naturalisering til at etablere en afstamningslinje fra en kaukasisk forfader vil ikke ipso facto og nødvendigvis afslutte undersøgelsen. “Kaukasisk “er et konventionelt ord med stor fleksibilitet, som en undersøgelse af litteraturen, der beskæftiger sig med racespørgsmål, vil afsløre, og selvom det og ordene” hvide personer ” behandles som synonyme med henblik på den sag, har de ikke samme betydning-idem per idem.
i bestræbelserne på at fastslå betydningen af statutten må vi ikke undlade at huske på, at den ikke anvender ordet “kaukasisk”, men ordene “hvide personer”, og dette er ord med almindelig tale og ikke af videnskabelig Oprindelse. Ordet” kaukasisk ” var ikke kun ikke ansat i loven, men var sandsynligvis helt ukendt for de oprindelige ophavsmænd til statutten i 1790. Når vi anvender det, gør vi det som en hjælp til at fastslå den lovgivningsmæssige hensigt og ikke som en uforanderlig erstatning for de lovbestemte ord. Faktisk, som anvendt i videnskaben om etnologi, er konnotationen af ordet på ingen måde klar, og brugen af det i sin videnskabelige forstand som en ækvivalent
side 261 U. S. 209
for statuttens ord, andre overvejelser til side, ville simpelthen betyde substitution af en forvirring med en anden. Men, i dette land, især i det sidste halve århundrede, ordet, ved almindelig brug, har erhvervet en populær betydning, ikke klart defineret for at være sikker, men tilstrækkeligt til at gøre det muligt for os at sige, at dets populære, som adskilt fra dets videnskabelige, anvendelse er af mærkbart snævrere rækkevidde. Det er derfor i folkelig forstand, at vi anvender is som en hjælp til opbygningen af statutten, for det ville være åbenlyst ulogisk at omdanne ord med almindelig tale, der blev brugt i en statut, til ord med videnskabelig terminologi, når hverken sidstnævnte eller den videnskab, til hvis formål de blev opfundet, var inden for overvejelsen af statuttens ophavsmænd eller af de mennesker, for hvem den var indrammet. Statuttens ord skal fortolkes i overensstemmelse med forståelsen af den almindelige mand fra hvis ordforråd de blev taget. Se Maillard v. Laurence, 16 hvordan. 251, 57 U. S. 261.
de indebærer, som vi har sagt, en raceprøve; men udtrykket “race” er en, der i praksis for statutten skal anvendes på en gruppe levende personer, der nu til fælles besidder de nødvendige egenskaber, ikke på grupper af personer, der formodes at være eller virkelig stammer fra en fjern fælles forfader, men som, uanset om de begge ligner ham i større eller mindre grad, i hvert fald helt er ophørt med at ligne hinanden. Det kan være rigtigt, at den blonde skandinaviske og den brune Hindu har en fælles forfader i antikken, men den gennemsnitlige mand ved udmærket, at der er umiskendelige og dybe forskelle mellem dem i dag, og det er ikke umuligt, hvis denne fælles forfader kunne materialiseres i kødet, vi skulle opdage, at han selv var tilstrækkeligt differentieret fra begge sine efterkommere til at udelukke hans raceklassificering med begge. Spørgsmålet til bestemmelse
side 261 U. S. 210
er derfor ikke, om vi ved de spekulative processer med etnologisk ræsonnement kan præsentere en sandsynlighed for det videnskabelige sind for, at de har samme oprindelse, men om vi kan tilfredsstille den fælles forståelse af, at de nu er de samme eller tilstrækkeligt de samme til at retfærdiggøre tolkerne af en statut-skrevet med ord af almindelig tale, til fælles forståelse, af uvidenskabelige mennesker-ved at klassificere dem sammen i den lovbestemte kategori som hvide personer. I 1790 blev den Adamitiske skabelsesteori-som gav hele menneskeheden en fælles forfader-almindeligt accepteret, og det er slet ikke sandsynligt, at det var hensigten af lovgiverne på den tid at forelægge spørgsmålet om anvendelsen af ordene “hvide personer” til den blotte prøve af et uendeligt fjernt fælles herkomst uden hensyntagen til omfanget af den efterfølgende afvigelse mellem de forskellige grene fra sådanne fælles herkomst eller fra hinanden.
denne ansøgers berettigelse til statsborgerskab er baseret på den eneste kendsgerning, at han er af hinduistisk bestand med høj kaste, født i Punjab, et af de ekstreme nordvestlige distrikter i Indien, og klassificeret af visse videnskabelige myndigheder som Af den kaukasiske eller ariske race. Den ariske teori, som et racemæssigt grundlag, synes at være miskrediteret af de fleste, hvis ikke alle, moderne forfattere om emnet etnologi. En gennemgang af deres påstande ville ikke tjene noget nyttigt formål. Det er nok at henvise til værkerne fra Deniker (Races of Man, 317), Keane (Man, Past and Present, 445, 446) og Huksley (Man ‘ s Place In Nature, 278) og til Dictionary of Races, Senate Document 662, 61st Congress, 3D Sess.1910-1911, s. 17.
udtrykket “arisk” har at gøre med sproglige og slet ikke med fysiske egenskaber, og det synes rimeligt klart, at ren lighed i sprog, hvilket indikerer en fælles Sproglig rod begravet i fjernt gammel jord, er helt utilstrækkelig til at bevise fælles race Oprindelse. Der er og kan ikke være nogen sikkerhed for, at den såkaldte
side 261 U. S. 211
arisk sprog blev ikke talt af en række racer, der bor i nærheden af hinanden. Vores egen historie har været vidne til vedtagelsen af det engelske sprog af millioner af negre, hvis efterkommere aldrig kan klassificeres racemæssigt med efterkommerne af hvide personer, uanset begge kan tale et fælles rodsprog.
ordet “kaukasisk” er i næppe bedre omdømme. Det er i bedste fald et konventionelt udtryk med en helt tilfældig oprindelse, som under videnskabelig manipulation er kommet til at omfatte langt mere end de uvidenskabelige sindmistænkte. Ifølge Keane, for eksempel (Verdens Folk 24, 28, 307 FF.det omfatter ikke kun hinduerne, men nogle af polynesierne (det vil sige maorierne, Tahitierne, Samoanerne, Hajierne og andre), Afrikas Hamitter på grund af den kaukasiske rollebesætning af deres træk, selvom de i farve spænder fra brun til sort. Vi vover at tro, at den gennemsnitlige velinformerede hvide amerikaner ville lære med en vis grad af forbavselse, at den race, som han tilhører, består af sådanne heterogene elementer.
side 261 U. S. 212
de forskellige myndigheder er i uforsonlig uenighed om, hvad der udgør en ordentlig racefordeling. For eksempel har Blumenbach fem løb; Keane, efter Linnaeus, fire; deniker, niogtyve. Forklaringen er sandsynligvis, at” menneskehedens utallige varieteter løber ind i hinanden ved ufølsomme grader”, og at arrangere dem i skarpt afgrænsede splittelser er en virksomhed med en sådan usikkerhed, at fælles aftale praktisk talt er umulig.
det kan derfor være, at en given gruppe ikke kan tildeles korrekt til nogen af de opregnede store racedivisioner. Typen kan være blevet ændret på en sådan måde ved blanding af blod, at det berettiger en mellemklassificering. Noget lignende har faktisk fundet sted i Indien. Således var der i Hindustan og Berar en sådan blanding af den “ariske” invaderer med den mørkhudede Dravidian.
i Punjab og Rajputana, mens angriberne ser ud til at have mødt mere succes i bestræbelserne på at bevare
side 261 U. S. 213
deres racemæssige renhed, forekom der ægteskaber, der producerede en blanding af de to og i større eller mindre grad ødelagde renheden af det “ariske” blod. Kastereglerne, mens de beregnes for at forhindre denne blanding, synes ikke at have været helt succesrige.
det synes ikke nødvendigt at forfølge spørgsmålet om videnskabelig klassificering yderligere. Vi er ikke i stand til at være enige med tingretten eller med andre lavere føderale domstole i den konklusion, at en indfødt Hindu er berettiget til naturalisering under kr 2169. Ordene med velkendt tale, som blev brugt af de oprindelige ophavsmænd til loven, var beregnet til kun at omfatte den type mand, som de kendte som hvide. Indvandringen af den dag var næsten udelukkende fra de britiske øer og det nordvestlige Europa, hvorfra de og deres forfædre var kommet. Da de udvidede privilegiet med amerikansk statsborgerskab til at omfatte “enhver fremmed, der er en fri hvid person”, var det disse indvandrere-ben af deres knogler og kød af deres kød-og deres slags, som de må have haft bekræftende i tankerne. De efterfølgende år bragte indvandrere fra Øst -, Syd-og Mellemeuropa, blandt dem slaverne og de mørke øjne, svarte mennesker af Alpine og Middelhavsbestand, og disse blev uden tvivl modtaget som dem, der allerede var her og let sammensmeltede med dem. Det var efterkommere af disse, og
side 261 U. S. 214
andre indvandrere af samme oprindelse, der udgjorde den hvide befolkning i landet, da kr.2169, der reenacterede naturaliseringstesten fra 1790, blev vedtaget, og der er ingen grund til at tvivle med samme hensigt og mening.
hvad, hvis nogen, mennesker af primært Asiatisk bestand kommer inden for ordene i det afsnit, vi ikke finder det nødvendigt nu at beslutte. Der er meget i statuttens oprindelse og historiske udvikling, der antyder, at intet Asiatisk hvad som helst var inkluderet. Debatterne i Kongressen under behandlingen af emnet i 1870 og 1875 er overbevisende af denne karakter. I 1873 blev for eksempel ordene “frie hvide personer” utilsigtet udeladt fra udarbejdelsen af de reviderede vedtægter. Denne udeladelse blev leveret i 1875 af loven for at rette fejl og levere udeladelser. 18 Stat. c. 80, s. 318. Da denne lov blev behandlet af kongressen, blev der gjort en indsats for at slå de citerede ord ud, og det blev på den ene side insisteret og indrømmet på den anden side, at virkningen af deres tilbageholdelse var at udelukke asiater generelt fra statsborgerskab. Selv om det, der blev sagt ved den lejlighed, helt sikkert ikke giver noget grundlag for retslig opbygning af statutten, er det ikke desto mindre en vigtig historisk hændelse, som måske ikke helt ignoreres i søgen efter den sande betydning af ord, der i sig selv er Historiske. Dette spørgsmål kan imidlertid godt overlades til endelig afgørelse, indtil detaljerne er blevet mere fuldstændigt afsløret ved behandlingen af særlige sager, som de fra tid til anden opstår. Statuttens ord, det skal indrømmes, giver ikke let efter for nøjagtig fortolkning, og det er sandsynligvis bedre at lade dem være, som de er, end at risikere unødig udvidelse eller unødig begrænsning af deres betydning ved en generel omskrivning på dette tidspunkt.
hvad vi nu mener er, at ordene” frie hvide personer “er ord med almindelig tale, der skal fortolkes i overensstemmelse med forståelsen af den almindelige mand, synonymt med ordet” kaukasisk ” kun som det
side 261 U. S. 215
ord forstås populært. Som så forstået og brugt, uanset hvad der måtte være etnologens spekulationer, inkluderer det ikke kroppen af mennesker, som appelleen tilhører. Det er et spørgsmål om velkendt observation og viden, at hinduernes fysiske gruppekarakteristika gør dem let at skelne fra de forskellige grupper af personer i dette land, der almindeligvis anerkendes som hvide. Børnene af engelsk, fransk, tysk, italiensk, skandinavisk og andre europæiske forældre smelter hurtigt sammen i massen af vores befolkning og mister de karakteristiske kendetegn ved deres europæiske oprindelse. På den anden side kan det ikke betvivles, at de børn, der er født i dette land af hinduistiske forældre, på ubestemt tid vil bevare det klare bevis for deres herkomst. Det er meget langt fra vores tanke at foreslå det mindste spørgsmål om racemæssig overlegenhed eller mindreværd. Det, vi foreslår, er kun raceforskel, og det er af en sådan karakter og omfang, at vores folks store krop instinktivt genkender det og afviser tanken om assimilering.
det er ikke uden betydning i denne forbindelse, at kongressen ved lov af 5.februar 1917 39 Stat. 874, c. 29, 3., har nu udelukket alle indfødte i Asien fra indrejse i dette land inden for bestemte grænser for breddegrad og længdegrad, inklusive hele Indien. Dette udgør ikke kun afgørende bevis for Kongressens holdning til modstand mod Asiatisk indvandring generelt, men er overbevisende om en lignende holdning til Asiatisk naturalisering også, da det ikke er sandsynligt, at Kongressen ville være villig til at acceptere som borgere en klasse af personer, som den afviser som indvandrere.
det følger heraf, at der skal gives et negativt svar på det første spørgsmål, som afhænder sagen og gør et svar på det andet spørgsmål unødvendigt, og det vil være så certificeret.
svar på spørgsmål nr.1, nr.
Ordbog over racer, supra, s. 31.
2 Encyclopaedia Britannica (11.udgave.) p. 113:
“det dårligt valgte navn kaukasisk, opfundet af Blumenbach i hentydning til en Sydkaukasisk kranium af specielt typiske proportioner og anvendt af ham på de såkaldte hvide racer, er stadig aktuelt; det bringer ind i et race folk som araberne og svenskerne, skønt disse næppe er mindre forskellige end amerikanerne og malayserne, der er nedlagt som to forskellige racer. Igen er to af de bedst markerede sorter af menneskeheden australierne og Bushmen, hvoraf ingen synes at have et naturligt sted i Blumenbachs serie.”
United States Bureau of Immigration klassificerer alle Stillehavsboere som tilhørende den ” mongolske grand division.”Ordbog over racer, supra, s. 102.
Keane siger selv, at den kaukasiske opdeling af den menneskelige familie er “faktisk det mest diskutable felt i hele spektret af antropologiske undersøgelser.”Mand: fortid og nutid, s. 444
og igen:
” derfor ser det ud til at kræve en stærk mental indsats for at feje ind i en enkelt kategori, uanset hvor elastisk, så mange forskellige folk-europæere, nordafrikanere, Vestasiatiske, iranere og andre helt til de Indo-gangetiske sletter og højland, hvis hudfarve præsenterer enhver farvefarve, undtagen gul, fra hvid til den dybeste brune eller endda sorte.”
“men de er grupperet sammen i en enkelt division, fordi deres væsentlige egenskaber er en,. . . deres betydelige ensartethed taler til øjet, der ser under overfladen . . . vi anerkender et almindeligt racestempel i ansigtsudtrykket, hårets struktur, dels også de kropslige proportioner, i hvilke alle punkter de er mere enige med hinanden end med de andre hovedafdelinger. Selv i tilfælde af visse sorte eller meget mørke racer, såsom Bejas, somalisk, og et par andre østlige Hamitter, vi bliver instinktivt mindet mere om europæere eller Berbere end om negre, takket være deres mere regelmæssige træk og lysere udtryk.”
Id., 448.
Ordbog over racer, supra, s. 6. Se generelt 2 Encyclopedia Britannica (11.udgave.) s. 113.
2 Encyclopedia Britannica (11.udgave.) s. 113.
13 Encyclopedia Britannica (11.udgave.) s. 502.
Id.
13 Encyclopedia Britannica, s. 503.
“på trods af de kunstige begrænsninger, der er lagt på indgift af kasterne, synes blandingen af de to racer at have foregået i en tolerabelt hurtig hastighed. Ja, Manglen på kvinder i den ariske bestand ville sandsynligvis gøre disse blandede fagforeninger næsten en nødvendighed lige fra starten, og den hyldede renhed af blod, som kastereglerne blev beregnet til at forevige, kan næppe have været i mere end en relativ grad, selv i tilfælde af Brahman-kaste.”
og se observationer fra Keane (mand, fortid og nutid, s. 561) med hensyn til Kastens tvivlsomme oprindelse og virkning.