Tradition En
Copyright Karrus A. A. Grapevine, Inc., December 1947
hele vores AA — program er sikkert baseret på princippet om ydmyghed-det vil sige perspektiv. Hvilket blandt andet indebærer, at vi forholder os rigtigt til Gud og til vores medmennesker; at vi hver især ser os selv som vi virkelig er — “en lille del af en stor helhed”. Når vi ser vores medmennesker således, vil vi nyde gruppeharmoni. Derfor kan AA-traditionen med sikkerhed sige: “vores fælles velfærd kommer først.”
” betyder det,” nogle vil spørge, ” at I AA tæller individet ikke for meget? Skal han blive opslugt, domineret af gruppen?”
Nej, det ser ikke ud til at fungere sådan. Måske er der ikke noget samfund på jorden, der er mere krævende af personlig velfærd, mere omhyggelig med at give individet størst mulig frihed til tro og handling. Anonyme Alkoholikere har ikke ” must.”Få AA-grupper pålægger nogen sanktioner for manglende overensstemmelse. Vi foreslår, men vi disciplinerer ikke. I stedet er overholdelse eller manglende overholdelse af ethvert princip i AA et anliggende for individets samvittighed; han er dommeren for sin egen adfærd. Disse ord fra gammel tid,” Døm ikke”, observerer vi mest bogstaveligt.
” men ” nogle af os argumenterer, “hvis AA ikke har nogen myndighed til at styre sine individuelle medlemmer eller grupper, Hvordan skal det nogensinde være sikker på, at den fælles velfærd kommer først? Hvordan er det muligt at blive styret uden en regering? Hvis alle kan gøre som han vil, Hvordan kan du have andet end anarki?”
svaret ser ud til at være, at vi AAs ikke rigtig kan gøre, som vi vil, selvom der ikke er nogen konstitueret menneskelig autoritet til at begrænse os. Faktisk er vores fælles velfærd beskyttet af stærke garantier. I det øjeblik enhver handling alvorligt truer den fælles velfærd, mobiliserer gruppens mening for at minde os; vores samvittighed begynder at klage. Hvis man bliver ved, kan han blive så forstyrret, at han bliver fuld; alkohol giver ham et slag. Gruppeudtalelse viser ham, at han er væk fra bjælken, hans egen samvittighed fortæller ham, at han er død forkert, og hvis han går for langt, bringer Barleycorn ham reel overbevisning.
så det er vi lærer, at i sager, der dybt påvirker gruppen som helhed, “kommer vores fælles velfærd først.”Oprøret ophører, og samarbejdet begynder, fordi det skal; vi har disciplineret os selv.
til sidst samarbejder vi selvfølgelig, fordi vi virkelig ønsker det; vi ser, at uden AA kan der være lidt varig bedring for nogen. Vi sætter gerne personlige ambitioner til side, når disse kan skade AA. Vi indrømmer ydmygt, at vi kun er “en lille del af en stor helhed.”