formål: at gennemgå litteraturen om postnasal dryp syndrom (PND ‘er) – induceret hoste og de forskellige årsager til PND’ er. Herefter vil PND ‘ er blive omtalt som øvre luftvejshoste syndrom (UACS).
metoder: Medline-søgning (gennem maj 2004) for undersøgelser, der er offentliggjort på engelsk siden 1980 om mennesker, der bruger de medicinske emneoverskrifter “hoste”, “årsager til hoste”, “hostens etiologi”, “postnasal dryp”, “allergisk rhinitis”, “vasomotorisk rhinitis” og “kronisk bihulebetændelse.”Case-serier og prospektive beskrivende kliniske forsøg blev udvalgt til gennemgang. Der blev også opnået referencer fra disse undersøgelser, der var relevante for emnet.
resultater: I flere prospektive, beskrivende undersøgelser af voksne, PND ‘ er på grund af en række øvre luftvejssygdomme er vist enten enkeltvis eller i kombination med andre tilstande, at være den mest almindelige årsag til kronisk hoste. Symptomerne og tegnene på PND ‘ er er ikke-specifikke, og en endelig diagnose af PND-induceret hoste kan ikke stilles ud fra medicinsk historie og fysiske undersøgelsesresultater alene. Desuden udelukker fraværet af nogen af de sædvanlige kliniske fund ikke et svar på behandling, der normalt er effektiv til PND-induceret hoste. Den differentielle diagnose af PNDS-induceret hoste inkluderer allergisk rhinitis, flerårig ikke-allergisk rhinitis, postinfektiøs rhinitis, bakteriel bihulebetændelse, allergisk svamp sinusitis, rhinitis på grund af anatomiske abnormiteter, rhinitis på grund af fysiske eller kemiske irritanter, erhvervsmæssig rhinitis, rhinitis medicamentosa og rhinitis af graviditet. På grund af en høj forekomst af øvre luftvejssymptomer forbundet med gastroøsofageal reflukssygdom (GERD), kan GERD lejlighedsvis efterligne PND ‘ er. Et afgørende ubesvaret spørgsmål er, om de ovennævnte betingelser faktisk producerer hoste gennem en endelig fælles vej af PND, eller om de faktisk i nogle tilfælde forårsager irritation eller betændelse i øvre luftvejsstrukturer, der direkte stimulerer hostereceptorer og producerer hoste uafhængigt af eller ud over enhver tilknyttet PND.
konklusion: PND ‘er (dvs.UAC’ er) sekundært til en række rhinosinus-tilstande er den mest almindelige årsag til kronisk hoste. Fordi det er uklart, om mekanismerne for hoste er selve PND eller den direkte irritation eller betændelse i hostereceptorerne placeret i den øvre luftvej, har retningslinjeudvalget besluttet, at i afventning af yderligere data, der adresserer dette vanskelige spørgsmål, anbefaler udvalget enstemmigt, at udtrykket øvre luftvejshostesyndrom anvendes frem for postnasalt dryppesyndrom, når man diskuterer hoste forbundet med øvre luftvejsbetingelser.