lad os spille et ordspil. Jeg starter med navnet på et sted, som en by, Stat, provins eller land, og du fortæller mig navnet på et andet sted, der starter med det sidste bogstav i den By, jeg nævnte. For eksempel, hvis jeg siger Rom, kan du sige Etiopien. Hvilket ville betyde, at jeg er nødt til at sige et sted, der starter med A. Så, jeg bruger Aichi, som er et præfektur her i Japan. Så begynder du med mig og så videre og så videre. Så langt, så godt, ikke? Faktisk vil jeg vædde på, at du har spillet et spil som dette før.
du kan kalde det ordkæder eller slanger og bogstaver eller et halvt dusin andre populære navne. Og du kan spille det på engelsk, fransk, spansk, italiensk eller ethvert andet sprog, der bruger en variation af det latinske alfabet. Og mens du her i Japan kan bruge den lokaliserede version af alfabetet (romaji) til at spille ordkæder, er der en langt mere populær version ved hjælp af japansk Kana kaldet shiritori.
først lidt baggrundsinformation om den japanske kana. Det japanske sprog bruger to syllabaries til at “stave” ord, når de ikke bruger kanji (ideogrammer afledt af kinesiske tegn). Disse to syllabaries indeholder de samme lyde i en fælles rækkefølge (tænk på alfabetets sang), der starter med kolon・kolon (ah) og slutter med kolon・kolon (nn). Ind imellem er alle de lyde, der bruges på det japanske sprog. For eksempel er det japanske ord for Japansk “nihongo”, som i hiragana ser sådan ud: karrus og i katakana ser sådan ud: karrus. Du kan se, at ordet opdeles i fire stavelser som ni ho n go.
hvilket bringer os tilbage til shiritori. Efter meget lignende regler til Ordkæde (eller hvad du vil kalde det), skiftes spillerne til at bygge ord ud af den sidste stavelse af det forrige ord. For eksempel, hvis jeg siger “nomimono” (drik), skal du starte dit ord med stavelsen “Nej”. Så du kan bruge ” noto “(notebook) eller” nouka ” (landmand).
men mens det er på engelsk, slutter spillet, når en spiller ikke kan tænke på et andet ord eller gentager et ord, der tidligere er spillet, i Shiritori slutter spillet, når en spiller siger et ord, der slutter i stavelsen “n”. Faktisk taber den spiller, der bruger ordet, der slutter i “n” spillet. Dette skyldes, at der ikke er noget ord på Japansk, der begynder med “n”. (Dette kan være lidt vanskeligt at forstå, men ethvert japansk ord, der begynder med N, når det er skrevet i det engelske alfabet, starter faktisk med en af følgende stavelser: na, ni, nu, ne, no. For at sige det på en anden måde ser den endelige “n” – lyd ud som Kurt Eller Kurt, men begyndelseslydene ligner Kurt Eller Kurt.
for eksempel, hvis du siger “buta” (gris), så går vi igennem “takenoko” (bambusskud) efterfulgt af “koala” og til sidst siger jeg “ramen”, jeg taber, fordi der ikke er nogen måde for dig at fortsætte spillet. Du vil også bemærke, at hvert eksempel, Jeg har brugt, er et substantiv, da det er en af de primære regler i spillet sammen med ingen gentagne allerede spillede ord og ingen brug af navneordssætninger. Der kan være andre, lokale regler, så sørg for at bede om præciseringer om husreglerne, hvis det er nødvendigt.
Shiritori er en fælles, sjov måde at fordrive tiden på road trips, pauser mellem klasser, eller når bare hænge ud. Det er også en fantastisk måde at studere op på japansk ordforråd og stavning. Så tag nogle venner, sørg for at du er opdateret om husets regler, og kom til at spille! Jeg starter: Nihongo. Gå!