- Interproksimal kile,
- Distal tipping.
interproksimal kile
det sigter mod at placere et adskillelsesmedium mellem den anden primære molære og den første permanente molære, der anvendes i tilfælde af reversibel Type ektopisk udbrud på den distale overflade af den primære anden molære,24 såsom: metal-eller elastiske seperatorer,25 kesling-separator, deimpactors,26 spiralformede fjeder27 og messingligaturtråd.28 Kupietsky (2000) behandlede en seks år gammel patient, der havde bilateral ektopisk udbrud af de maksillære første permanente molarer, som blev korrigeret i 8-måneders periode efter brug af messingtråden, som først blev præsenteret af Levitas i 1964.29 også, Yong og Ki Tae et al. (2005) lykkedes et tilfælde af ektopisk udbrud ved hjælp af trekantet kilefjeder. Sagen blev behandlet med succes om 2 måneder og foreslog, at anvendelse af trekantet kilefjeder kan være en enkel, mindre irritabel og mere effektiv måde at korrigere ektopisk udbrud af den permanente første molære.28 derudover Hennessy et al. (2012) rapporterede en vellykket behandling af en ektopisk udbrudt maksillær første permanente molær ved hjælp af elastomer separator.23
Distal tipping
Distal bevægelse af den første permanente molar er påkrævet i tilfælde af alvorlig resorption af den primære molar, og den permanente molar er drevet mesialt.23 Kurol og Bjerklin (1984) behandlede 46 patienter med ektopisk udbrud ved hjælp af Kloehn type cervikal hovedbeklædning. Gennemsnitsalderen ved behandlingsstart var 8,3 år, og den gennemsnitlige behandlingstid var 0,8 år. Behandlingen resulterede i distal tipping af den første permanente molar til en god okklusion hos alle børn. De fandt ud af, at det mest gunstige tidspunkt for behandling synes at være, når den anden premolar er tæt på udbrud eller udbrud i slutningen af behandlingsperioden.30 desuden anvendte Viinberger (1992) et fast apparat til behandling af bilateralt ektopisk udbrud af de maksillære første permanente molarer. På to måneder var de første permanente molarer på deres normale steder, og det faste apparat blev efterladt i yderligere en måned for at undgå det tilbagefald, der kunne opstå.31 Jørgensen et al. (2006) brugte pendulapparatet, der muliggør hurtig molær distalisering uden behov for patientoverholdelse. Niogtyve patienter i den blandede tandprøve har modtaget et modificeret pendulapparat med en distal skrue og en præaktiveret pendelfjeder til bilateral distalisering af de maksillære molarer. Patienterne blev opdelt i 4 grupper baseret på tandprotesestadier: patientgruppe 1 var i den tidlige blandede tandprotes; patienter havde resorption af de distale rodområder af de løvfældende molarer, der blev brugt til tandforankring, og de ikke-forstyrrede premolarer var placeret ved den distale kant af den løvfældende molære rodregion. Baseret på røntgenbilleder taget før placering af pendulapparatet, patientgruppe 2 blev diagnosticeret som en central placering af de ikke-forstyrrede premolarer. I den tredje gruppe var de første premolarer allerede udbrudt og kunne integreres i tandforankringen, men hjørnetænderne var endnu ikke udbrudt. I den fjerde gruppe blev de første premolarer og begge hjørnetænder fuldt ud udbrudt. De fandt, at hos patienter, der blev behandlet med pendulapparater, blev forankringskvaliteten af de løvfældende molarer, der allerede var delvist resorberet i det distale rodområde, reduceret, og mesialdriften af de løvfældende molarer og fortænder blev forøget uden at forringe omfanget og kvaliteten af den molære distalisering.32