kunstige sødestoffer tilsættes til en lang række fødevarer, drikkevarer, stoffer og hygiejneprodukter. Siden deres introduktion har massemedierne rapporteret om potentielle kræftrisici, hvilket har bidraget til at underminere offentlighedens følelse af sikkerhed. Det kan antages, at enhver borger i vestlige lande bruger kunstige sødestoffer, bevidst eller ej. En kræftfremkaldende aktivitet af et af disse stoffer ville betyde en sundhedsrisiko for en hel befolkning. Vi udførte flere PubMed-søgninger i National Library of Medicine efter artikler på engelsk om kunstige sødestoffer. Disse artikler omfattede ‘første generation’ sødestoffer såsom saccharin, cyclamat og aspartam samt ‘ny generation’ sødestoffer såsom acesulfam-K, sucralose, alitam og neotam. Epidemiologiske undersøgelser hos mennesker fandt ikke de blærekræftfremkaldende virkninger af saccharin og cyclamat, der var rapporteret fra dyreforsøg på rotter. På trods af nogle ret uvidenskabelige antagelser er der ingen beviser for, at aspartam er kræftfremkaldende. Case-kontrolundersøgelser viste en forhøjet relativ risiko på 1,3 for tungt kunstigt sødemiddelbrug (ingen specifikke stoffer specificeret) på >1,7 g/dag. For ny generation af sødestoffer er det for tidligt at etablere epidemiologiske beviser for mulige kræftfremkaldende risici. Da mange kunstige sødestoffer kombineres i dagens produkter, er den kræftfremkaldende risiko for et enkelt stof vanskeligt at vurdere. Ifølge den nuværende litteratur synes den mulige risiko for kunstige sødestoffer til at fremkalde kræft imidlertid at være ubetydelig.